SOLEMAIDS – til behandling af Severs syndrom
Severs syndrom er en smertefuld gene, som mærkes på den bagerste del af hælbenet. Smerten opstår, når gentagne belastninger forstyrrer hælbenets vækstzone, når knoglen er under hormonel forandring og endnu er blød.

Severs hælsyndrom
Røntgenbillede af hælens vækstzone hos en 10-årig

Hvem får Severs syndrom?
Børn i alderen 9-14 år med højt fysisk aktivitetsniveau har større risiko for at udvikle Severs syndrom end børn, der ikke er meget fysisk aktive. Idrætsaktive børn, der dyrker sport mange gange om ugen, er særligt udsatte. Severs syndrom ses blandt børn, der går til fodbold, håndbold, gymnastik, badminton og anden idræt, hvor løb og spring indgår.

Severs syndrom begynder typisk med ømhed i hælene i timerne efter, at barnet har løbet og været aktivt. Efter nogen tid begynder barnet at have ondt også imens barnet er aktivt. Den vedvarende belastning, som hælene udsættes for, kan forværre tilstanden og barnet får svært ved at gennemføre aktiviteter og må ofte afbryde træning eller kamp.

Hvordan virker Solemaids?
Når Solemaids bruges i barnets fodtøj, kan barnet gå og løbe uden at belaste hælene. Solemaids fjerner nemlig trykket fra den bagerste del af hælene ved hjælp af kiler, der sidder umiddelbart foran hælpuderne. Kilerne løfter hælbenene op, så hælene svæver. Herved flyttes trykket længere frem på fødderne og væk fra de irriterede hæle.

Med sålerne i skoene undgår barnet at belaste hælene, og smerten i hælene bliver mindre eller forsvinder helt. Med Solemaids i skoene bliver dit barn hurtigt aktivt og kan vende tilbage til sin idræt.