traening-top

Træning

Holdtræning eller individuel træning

Arkadens Fysioterapi tilbyder optimale muligheder for et struktureret træningsforløb, hvad enten du ønsker at komme på hold, træne i vores træningssal eller træne med fysioterapeut.

Klinikken tilstræber at have den nyeste viden indenfor skadesårsager, træning og genoptræning så vi sikrer den mest effektive og optimale træning.

Vi har ca. 80 hold at vælge imellem og der vil altid være en fysioterapeut der underviser og en fysioterapeut studerende der afløser.

Fysioterapeuten vil altid bestræbe sig på at hjælpe og vejlede dig bedst muligt på holdet, så du laver øvelserne så korrekt som muligt. Holdene er derfor inddelt i niveauer, så du kommer til at træne med nogen der er på dit niveau, hvad enten du er nybegynder eller erfaren i at træne.

Det er altid godt at få en vejledning i hvilket hold der passer til dig inden du begynder.

Ønsker du at træne i vores træningscenter, skal en af vores fysioterapeuter lave et træningsprogram, hvor øvelserne optimeres i forhold til din situation og vil blive lavet med henblik på dine ønsker og problemstillinger. Fysioterapeuten gennemgår programmet med dig i træningssalen, så du udfører øvelserne korrekt.

Ca. hver 4 uge vil vi anbefale en opfølgning på dit program så dit program altid er justeret i forhold til dit behov.

Ønsker du mere information eller har du lyst til at komme i gang med at træne er du velkommen til at skrive til Helene Olsen eller ringe på 99 20 40 60.